Huset Poulsen

Historien bag vores bygning & torv.

 

Fra 1880 lå blikkenslager J. Jepsens lille håndværkerhus på Bredgade 38 og så frem til at tiden ville blive moden til, at den skulle opstå som en stor og statslig forretningsbygning.

 

Det startede i 1910, da den blev overtaget af murermester Kønnans, der samme år opførte den nuværende 3-etagers bygning Bredgade 38, tegnet af arkitekt V. Lønholst, København.

 

Bygningen har siden skiftet ejer adskillige gange indtil 1942, hvor den blev købt af landinspektør Daniel Kristensen som havde den i en lang årrække. I dag tilhører bygningen cafeens ejer.

 

I stueetagen var der i begyndelsen tre butikker, hvoraf de to snart smeltede sammen til en.
Mange forskellige butikker har haft til huse her, men i den østlige butik var der længe Tobaksfermeri.

 

Bredgade 36 hvor "Torvet" , Poulsens plads , ligger i dag, lå der i forige århundrede haven til en landejendom "Herninglund".
I den forhave lå siden 1883 et mindre hus ,som nogle år senere blev købt af karetmager P.J. Poulsen, der byggede værksted i gården.

 

Ved siden af karetmageren indrettede hosekræmmeren Niels Krøjgaard i 1916 en lille butik med Trikotagevarer.

 

Karetmagerparret Poulsen blev boende til deres død omkring 1945.
Et brev fra arvingen til kommunen for grunden lød på 55.000 + det at pladsen til evigt minde om deres forældre skulle hedde Poulsens Plads.

Og hvad kunne så være mere nærliggende, end at kalde Caféen på Poulsens plads for Café Poulsen.

 

Dejligt at så mange gode fotos er bevaret den dag i dag.








Huset Poulsen










Cafe Poulsens kontrolresultater
Huset Poulsen - Bredgade 38, 7400 Herning - 97120944 - info@cafepoulsen.dk